ClearView Consulting logo

Services






IBM Logo BESTeam member

ClearView Consulting har mange spændende tilbud indenfor IT området. Her kan du læse om dem ved at "klikke" frem og tilbage mellem hovedområderne og de emner som fanger din interesse.
"Spørg efter det du ikke ser!"
Finder du ikke det du leder efter, så fortvivl ikke. "Klik" her og send os et par ord om det du ønsker.


HovedområdeEmne
Menneske-Computer Samspil Uddannelse
Design
Planlægning/Vurdering
Metoder/Teknikker
Brugervenlighed
Standarder og Retningslinjer
Client/Server Uddannelse
Valg af værktøj
Planlægning/Vurdering
Projektledelse
Udviklingsværktøjer Uddannelse
Valg af værktøj
Vurdering
Methoder


Beskrivelser

HCI Uddannelse

Course NameKursusbeskrivelse
HCI Design
Et 4-dages kursus om aktiviteter som relaterer sig til design af brugersnitfladen i IT systemer. Blandt andre bliver følgende emner berørt: identifikation og profilering af brugeren, arbejdsanalyse, prototyping, standarder og retningslinjer, brugervenlighedstest.

Et godt introduktionskursus for alle som er involveret i design af brugersnitflader.

Brugervenlighedstest
Et 1-dags kursus om hvad 'Brugervenlighedstest' egentlig er, og hvorfor det er så vigtigt for en succesrig implementering af computer systemer. Kurset beskriver forskellige metoder og teknikker til anvendelse ved brugervenlighedstest.

Kursuset er primært for analytikere, systemudviklere, projektledere, og IT afdelingsledere med interesse for HCI.

HCI Design

Hvad enten det gælder design, opbygning eller evaluering af GUI vinduer eller "Web"-sider til Internet, så står ClearView Consulting til rådighed med ekspertice og erfaringer som sikrer brugervenlighed af høj standard.

HCI Planlægning/Vurdering

Det kan være vanskeligt at skulle implementere nye teknikker eller ændringer til eksisterende udviklingsmetoder for at opnå bedre brugersnitflader. Det er noget som kræver stor viden om området og ikke mindst, en fornuftig planlægning og strategi. Der er mange ting som skal falde på plads afhængig af de nuværende arbejdsgange og erfaringsniveauet hos de berørte parter.

ClearView Consulting har eksperticen til at kunne sammensætte en fornuftig plan som står mål med de forventninger virksomheden stiller.

Hvis du allerede er i gang med indførelse af HCI relaterede aktiviteter, men ikke er helt sikker på niveauet eller tilstrækkeligheden i disse, så lad ClearView Consulting undersøge sagen. Dette vil give dig en forsikring om du er på rette vej eller, om der skal foretages tilpasninger eller rettelser i din implementeringsplan.

HCI Methoder og Teknikker

Et forbedret HCI niveau kan sikres på mange måder. Metodeændringer og nye teknikker kan indføres eller indpasses i de allerede eksisterende udviklingsmetoder. Men hvilke metodetiltag er gode, og hvilke nye teknikker passer bedst til virksomhedens kultur? Lad ClearView Consulting hjælpe med at identificere og indføre de rigtige forbedringer, samt hjælpe med til at vælge det rette ambitionsniveau.

HCI Brugervenlighed

Brugervenlighed er mange ting og dens succes er afhængig af mange faktorer. ClearView Consulting kan hjælpe til med at definere begrebet for din virksomhed, og dermed sikre et godt fundament for udvælgelse af målrettede aktiviteter til forbedring af brugervenligheden i virksomhedens systemer.

En vigtig bestanddel til sikring af brugervenlighed er udførelsen af periodiske brugervenlighedstest. Disse kan udføres på forskellig vis (f.eks. gruppetests, interview, fokusgrupper, spørgeskama, walk-though) og kan i visse tilfælde kræve en viden som ikke umiddelbar er tilgængelig i virksomheden. ClearView Consulting har denne viden, og er også i stand til at bistå med afviklingen af brugervenlighedstest.

HCI Standarder og Retningslinjer

En brugervenlig snitflade baserer sig på en række fornuftige og gennemprøvede standarder. Mange af disse er godkendte internationale standarder, mens andre er nationale eller udviklet indenfor virksomhedens egne rammer.

ClearView Consulting har et indgående kendskab til både intenationale og 'de facto' standarder som er tilgængelige på markedet, og kan derfor hjælpe til med at identificere eller udvikle de standarder og retningslinjer som skal være gældende for din virksomhed.


Client/Server Uddannelse

KursusnavnKursusbeskrivelse
Introduktion til Client/Server
Et 1-dags kursus som giver dig en elementær forståelse af, hvad Client/Server er. Det beskriver de områder som berøres af en overgang til denne platform, og det giver dig en god oversigt over de mange komponenter som indgår i dette miljø.

Kurset er for alle som gerne vil have en let forståelig introduktion til emnet.

Planlægning af overgang til Client/Server
Et 2-dages kursus som beskriver de arbejdsområder som indgår i en overgang til Client/Server platformen. Ligeledes beskrives hvorledes man sammensætter en plan for overgangen. Blandt emnerne som diskuteres på kurset er: fastsættelse af ambitionsniveau, identifikation af pilotprojek, 'cost/benefit' analyse.

Kurset er rettet mod projektledere, udviklingschefer og andre IT professionelle med ansvar for gennemførelse af aktiviteter for en overgang til Client/Server miljøet.

Design af C/S Applikationer
Et 2-dages kursus som giver deltagerne et indblik i de nye evner og færdigheder som kræves for at kunne udvikle Client/Server applikationer som bliver til brugerens tilfredshed. Emner som diskuteres på kurset inkluderer: distribution af data, opsplitning af applikationer, sikkerhedsaspekter, performance, recovery/restart, design af brugersnitfladen.

Valg af Client/Server værktøjer

At vælge værktøjer til Client/Server platformen er et problemfyldt område. Mængden af forskellige produkter og deres mangfoldige funktionalitet gør det svært og tidskrævende at træffe det rigtige valg. ClearView Consulting har viden om de fleste tilgængelige produkter, og er i stand til at give en uafhængig rådgivning om valg af produkter som passer bedst til virksomheden ambitionsniveau og ønsker.

Planlægning af overgang til Client/Server

Overgangen til Client/Server miljøet er ikke en proces som kan gennemføres uden en gennemarbejdet og fornuftig planlægning. Nye færdigheder skal læres, nye produkter skal indkøbes og installeres på rette tid, og forretningsgange skal ændres. Ja, dette er bare nogle få af de mange aktiviteter som indgår i en effektiv og succesrig overgang til Client/Server.

Udover kurset, "Planlægning for overgang til Client/Server", er ClearView Consulting i stand til at hjælpe med identificering og sammensætningen af aktiviteterne til en plan som vil sikre en effektiv overgang til Clien/Server for virksomheden.

Client/Server Projektstyring

Hvis du føler at din virksomhed mangler de rigtige færdigheder eller tiden til at styre gennemførelsen af overgangen til Client/Server, så kan ClearView Consulting hjælpe til. Med erfaringer fra mange Client/Server projekter rundt omkring i verden, har ClearView Consulting opbygget den viden og ekspertice som er krævet til gennemførelse af et succesrigt projekt.


Uddannelse i Systemudvikling

KursusnavnKursusbeskrivelse
Cross System Product
Et 3-dages grundkursus for systemudviklere som gerne vil lære at udvikle applikationer ved hjælp af Cross System Product (CSP) Version 3. Kurset kræver ikke forudgående kendskab til CSP.
VisualAge Generator
Et 5-dages grundkursus for systemudviklere som ønsker færdigheder til udvikling af applikationer ved brug af VisualAge Generator. Kurset kræver ikke forudgående kendskab til VisualAge Generator, eller til CSP .

For systemudviklere med indgående kendskab til CSP, anbefales det 4-dages 'delta'-kursus, VisualAge Generator Transition.

VisualAge Smalltalk
Et 5 dages grundkursus for systemudviklere som ønsker færdigheder til udvikling af applikationer ved brug af VisualAge Smalltalk. Kurset kræver ikke forudgående kendskab til Smalltalk eller andre medlemmer af VisualAge familien.
VisualAge Cobol
Et 5 dages grundkursus for systemudviklere som ønsker færdigheder til udvikling af applikationer ved brug af VisualAge Cobol. Kurset kræver ikke forudgående kendskab til Cobol eller andre medlemmer af VisualAge familien.
Cobol
Et 3 dages grundkursus for systemudviklere som ønsker færdigheder til udvikling af applikationer ved brug af Cobol. Kurset kræver ikke forudgående kendskab til Cobol.

Valg og implementering af systemudviklingsværktøjer

Valg af de rigtige udviklingsværktøjer er ikke let, og det er ofte en meget tidskrævende (læs: dyr) proces. Evalueringstiden er tit så lang at nye versioner og nye produkter er kommet på markedet, netop som man er ved at færdiggøre sin indstilling. Ved at bruge ClearView Consulting's viden og kendskab til markedet kan du spare både tid og penge. ClearView Consulting er også i stand til at planlægge og gennemføre implementeringen af de valgte udviklingsværktøjer.

Evaluering af systemudviklingsprocessen

Er du sikker på om de værktøjer, metoder og teknikker som bruges i systemudviklingsafdelingen er optimale? Hvis ikke, så lad ClearView Consulting gennemføre et evalueringsprojekt som vil give dig et klart billede af situationen.

Fra resultatet af evalueringsprojektet vil du erfare hvilke aktiviteter som udføres med glans og hvilke som med fordel kan forbedres. Du vil også få information om hvilke tiltag, med tilhørende aktionsplan, der anbefales til en forbedring af situationen.

Systemudviklingsmetoder

At vælge metode eller teknikker til brug i udviklingsafdelingen er en vanskelig proces. Mange hensyn skal tages med i overvejelserne og bombardementent fra leverandører kan være overvældende. ClearView Consulting har den viden og den upartiskhed som skal til for at yde en værdigfuld assistance når valget skal foretages.


Menneske-Computer Samspil

Menneske-Computer Samspil, eller på engelsk: Human-Computer Interaction (HCI) dækker over et bredt område som relaterer sig til interaktionen mellem mennesker og computere. Forståelsen for denne interaktion betragtes nu som værende vital for design af succesrige systemer. Denne forståelse er yderligere bekræftet med overgangen til Client/Server miljøet og til det hurtigt voksende Internet.

Målet for HCI er at understøtte design, implementering og evaluering af computer systemer som tilfredsstiller brugernes behov.

Client/Server

Client/Server er edb i '90-erne. Med udbredelsen af PC-eren er det kun naturligt at man søger en sameksistens mellem dem og de allerede etablerede IT miljøer, hvor hver individuel platform udnyttes på bedst mulige måde. Med PC-erens muligheder for bl.a. grafik og multimedie, og de store værtsmaskiners evner indefor database- og transaktionsstyring, opnås en synergieffekt som er meget værdigfuld.

Application Development

Udviklingsværktøjer omhandler produkter og teknikker som anvendes indenfor IT verden til produktion af computer systemer. Disse værktøjer dækker et bredt spektrum af aktiviteter som strækker sig fra den tidlige analyse og planlægning, frem til test og færdiggørelse af det færdige produkt.